“så tro da på det for pokker…”

Den ene dag kan en fodboldspiller spille som en drøm og lave fantastiske ting, som vi ikke troede var muligt. Alt lykkes og alt ser let ud.En drøm – hvilken succes.

Den næste dag er alt forkert. Intet lykkes og den samme spiller ligner en, der aldrig vil kunne opnå noget hverken på eller udenfor fodboldbanen. En katastrofe – hvilken fiasko.

Hvorfor er det sådan? Hvorfor kan der være så kolossal en forskel på det samme menneske på så kort tid?

Eksemplet med fodboldspilleren kunne lige så godt hentes i hvilken som helst sportsgren eller på hvilken som helst arbejdsplads. Hvis vi “tror på det” og har oplevet succes, vokser vi med ekspresfart. Vi kan lige pludselig meget mere end vi tror – vi har fået sat vores potentiale frit. Det omvendte gør sig desværre også gældende. Hvis vi oplever fiasko eller bare oplever, at indsatsen ikke bliver set og værdsat – og måske endda oplever, at blive kritiseret – vender bøtten meget hurtigt. Vi kan ikke meget, og det vi kan er ikke godt nok.

Continue reading

Utroværdige journalister…?

Tv-journalister på arbejde. Foto: Søren Knudsen

Journalister er og bliver utroværdige. Det er verdens ældste fordom, og uanset at det langt hen ad vejen er en skrøne, holder befolkningens oplevelse af journalisterne som stærkt utroværdige ved. Senest har Radius Kommunikation undersøgt danskernes holdning til forskellige faggruppers troværdighed. Undersøgelsen kan læses her. Den placerer journalister som de tredje mindst troværdige i landet kun overgået af politikere og politikernes spindoktorer.

Continue reading

Det umulige er muligt

Carbon3 og besætningen gjorde det umulige muligt. Foto: Søren Knudsen

Vilje. Engagement. Innovation. Tro.

Carbon3 er en trimaran bygget i kulfiber – det er en fartmaskine, hvor innovation og kravet om nytænkning hele vejen igennem har sat dagens orden.

I masser af år er der ikke sket meget nyt i dansk sejlsport og slet ikke når det handlede om fart og ekstrem sejlads. Det har holdet bag Carbon3 markant ændret på.

Skipper Eric Quorning, Jakob Groth, Jakob Frost , Søren Gitz-Johansen, Peter Lang og Jens Quorning.

Fredag 7. oktober 2011 drog besætning ud på et vildt togt for at forsøge at slå den eksisterende omsejlingsrekord Sjælland Rundt. Den løs på 17 timer og 19 minutter sat af katamaranen Angel i 2008. En rekord de fleste troede var umulig at slå.

Men Carbon 3 ville det anderledes og havde gennem hele sæsonen haft som mål at erobre “Sølvspileren” – der er det fysiske bevis på at være hurtigste båd rundt om Sjælland.

Starten gik fredag klokken 07.03 – og hele turen var en lang opvisning i fart og vovemod. Læs om sejladsen her.

Den imponerende rekord kom til at lyde på 14 timer, 50 minutter og 44 sekunder. En vild rekord, der bliver svær at slå. Måske er Carbon3 den eneste båd, der lige nu kan slå rekorden.

Continue reading