Mediernes nye rolle

Journalistik har det ligesom med vand. Vi forventer bare at det kommer, når vi åbner hanen. Vi tænker ikke over det i hverdagen, og gider heller ikke bekymre os om det. Men den dag, hvor der lige pludselig ikke kommer vand ud hanen, er fanden løs og vi får problemer. Dette er historien om mediernes nye rolle.

mediernes nye rolle

Sådan er det også med medier og især lokale aviser. Vi tænker ikke så meget over dem i hverdagen, og mange bruger dem heller ikke fast. Stadigt flere vil heller ikke betale for at bruge dem. Men når der sker noget eller vi får problemer/udfordringer, har langt de fleste borgere en klar forventning om at pressen selvfølgelig er der for at hjælpe. Men udfordringen kan i fremtiden blive, at ”der ikke kommer noget vand ud af hanen, når vi åbner”.

Et sprunget vandrør kan repareres, men en lokalpresse, der er forsvundet pga at vi ikke kerede os om den i hverdagen, kan ikke sådan uden videre komme tilbage. Kilden er tørret ud. Ofte selvforskyldt, fordi redaktører og journalister ikke i tide lagde kursen om, og kom borgerne i møde.

Netop derfor er det afgørende at især lokale aviser finder en ny rolle i lokalsamfundet.

 

Kommenter artiklen