Facebook – din nye personlige avis

Hvad er det første du gør om morgenen, når du vågner?

Spørgsmålet har jeg efterhånden stillet til mange i forbindelse med mit arbejde som konsulent på sociale og digitale medier. Svaret er i langt de fleste tilfælde det samme:

”Jeg tjekker Facebook på min mobil”

Facebooks uendelige strøm af indhold er blevet vores nye ”omnibusavis”, der konstant holder os opdateret om alt der er vigtigt i vores liv og alt det som vi interesserer os for plus en del vi slet ikke interesserer os for.

Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg præsenterede tirsdag 5. marts 2013 det ”nye” Facebook med følgende konstatering og præcise mission for Facebook:

”We want to give people the best personalized newspaper we can”

Sådan ser det nye design ud:

Facebooks - din nye personlige avis

Mange af os ved det allerede og har brugt Facebooks nyhedsfeed som den primære nyhedskilde til alt hvad enten det er

  • Hvad laver vennerne
  • Hvad sker der i lokalsamfundet
  • Hvad sker der nationalt – breaking news og politik
  • Hvad sker der ude i verden
  • Hvad sker der af interessante ting indenfor de emner jeg interesserer mig for privat og professionelt
  • Hvad vidste jeg ikke, at jeg burde vide
  • Hvad sker i sportens verden
  • Hvad sker der med de kendte indenfor film og musik
  • Inspiration til madlavning, ferier, koncerter osv
  • Debat og diskussion

Facebook er min omnibusavis, og platformen har helt og aldeles overflødiggjort den klassisk redigerede avis på papir i mit liv. Jeg får alt det, jeg har brug for at få at vide serveret direkte i mit nyhedsfeed på Facebook. Det er vel at mærke et nyhedsfeed, som jeg selv har sammensat af indholds kilder fra mennesker, firmaer, organisationer og nyhedsleverandører, som jeg ”synes godt om” og har tillid til.

Nu vil nogen indvende, at der er for meget ligegyldigt lort på Facebook fra ens venner med ”Jeg drikker kaffe med veninden” – ”Har lige bagt en kage” og se ”vi er på ferie” billeder. Det kan der også være i nyhedsfeedet, men det er måske mest et udtryk for, at du som Facebook bruger ikke har været skrap nok til at skræddersy dit nyhedsfeed med det indhold som interesserer og engagerer dig.

Nu skal vi heller ikke nedgøre de nære ting på Facebook. Grundlæggende er vi meget interesseret i hvad der sker i vores venners og families liv og vi kan ikke undvære det vi i det offentlige rum kalder for de ”ligegyldige” opdateringer. Men de støjer måske for meget i strømmen af de mere seriøse nyheder, vi gerne vil have ind i den seriøse del af vores liv.

Hvorfor har Facebook fået den monumentale succes?

Facebook opleves mere relevant for den enkelte end nogen klassisk avis nogensinde har gjort.

Facebook vil gerne lave den personaliserede avis. Det er allerede virkeligheden hos en stor del af de næsten 3 millioner danskere, der er på Facebook. Mere en to tredjedele af dem er aktive på den sociale medieplatform hver dag og det i mange timer.

Ifølge DRs medieforskning, der hvert år udgiver en rapport om danskernes medieforbrug, var Facebook i 2012 den netside, som vi brugte allermest. Her topper Facebook listen med 18,3 procent mens første klassiske nyhedssite er ekstrabladet.dk med 2,4 procent.

Bemærk det store gab i forbruget, og det siger noget om den stærke position som Facebook på kort tid har fået i vores medieforbrug.

Med det nye Facebook design og de nye funktionaliteter, hvor nyhedsfeedet deles om i flere forskellige feeds og dermed giver os adgang til endnu mere indhold, sætter Facebook for alvor turbo på at fuldføre ambitionen om at blive din og min personlige avis.

De klassiske medier på såvel papir som online står med en stor udfordring: Hvordan bliver de relevante for mig, dig og alle de andre som hver morgen og utallige gange i løbet af dagen tjekker Facebook:

”Er der kommet noget nyt”?

Facebook ændrer også deres søgesystem fundamentalt og der fortæller Mark Zuckerberg om i denne video:

Her er et link til en meget informativ artikel om hvordan det nye Facebook design og især de kommende nyhedsfeed funktionaliteter vil betyde for journalisters arbejde.

Kommenter artiklen