Fremtidens medie – fremtidens redaktør?

Watch live streaming video from worldeconomicforum02 at livestream.com

Der er ingen tvivl om, at de etablerede medier er under et gevaldigt pres fra alt det, der under et kaldes for de “nye medier”. Nu er de ikke så nye endda, og de digitale medier har nået et udviklingsstadie, hvor vi ikke længere med rette kan kalde dem for nye medier.

Det ovenstående videoklip samler det hele på en gang. Apple og Facebook som de førende og styrende mediebrands – og foretrukne medieplatforme for millioner af mennesker. Det er heller ikke længere dygtige journalister, der hentes ind for at lave kritiske og begavede interviews med verdens lederne. Nej – for lederne af mediegiganterne er selv blevet verdensledere. De klarer det selv.

Derfor ser vi her Chief Operating Officer Sheryl Sandberg fra Facebook (nummer to i hierakiet hos Facebook) interviewe Christine Lagarde, chef for Verdensbanken. Interviewet er ikke på en af de traditionelle tv-kanaler, men på Facebook Live tv og World Economic Forums eget website. Pist væk er redaktørerne og journalisterne – sat ud af spillet.

Udviklingen er tankevækkende, men også stensikker. Det pibler frem med nye medier, og især virksomheder, organisationer og politikere søger væk fra de etablerede mediers klassiske konfliktjournalistik og over til deres egne platforme. De når stadig ud til mange mennesker, men nu på en måde, hvor de selv kan styre det. Både formmæssigt og indholdsmæssigt.

“Dele og anbefale” filosofien, der er hele essensen af de sociale medier, er en velplaceret bombe under den styrende og begrænsende funktion, som redaktører og nyhedsmedier hidtil har siddet monopolagtigt på. Det er slut. Med næsten tre millioner danskere på Facebook – med virksomheder og organisationer, der laver deres egne medier med ressourcer, der langt overstiger hvad et traditionelt medie kan skaffe – og en dansk presse, der i stigende grad fokuserer på det lette og overfladiske – går vi en fremtid i møde, hvor (sat på spidsen) hvor mediernes gatekeeperrolle er sat ud af kraft, og hvor vi alle i stedet bliver redaktører. Gennem deling af indhold på sociale medier, vil vi alle kunne skaffe os lige netop den information, vi har brug for plus al det, som vi ikke vidste, vi havde brug for.

Fordi det ruller ind i vores nyhedsstrøm på Facebook med afsendere vi kender og stoler på.

Derfor ser vi også videointerviewet med Sandberg og Lagarde – to af verdens stærke og indflydelsesrige kvinder. Fordi vi får det lige der hvor vi er og fordi det faktisk er interessant.

Kommenter artiklen