Den store talerstol

Hvis du inviterer 5000 mennesker, hvoraf du i bedste fald personligt kun kender de 100, til et foredrag – kan du så i ramme alvor påstå, at det er et lukket møde, hvor offentligheden ikke har adgang?

Nej – vel.  Det er i den grad et offentligt møde, hvor alle der var med går hjem og fortæller deres nærmeste om hvad der skete på mødet.

Derfor har det længe været en parodi, at politikere og andre ”offentlige” personer påberåbte sig, at deres ”personlige udtalelser” på Facebook var private og sagt i et lukket forum. Udtalelser givet overfor flere end 1000 mennesker, der hver i sær måske har 200 venner, der lytter med.

Søren Pinds profil med 4286 venner og mere end 8000 abonnenter - er i den grad offentlig

Facebook er og bliver et åbent netværk, hvor alle deler med hinanden i al offentlighed.

Pressenævnet har for nylig – og endelig – rettet op på en forkert praksis. I en ny retningslinje har nævnet meddelt, at personlige Facebook profiler med mange venner er at betragte som åbne profiler, hvor pressen frit og uden forudgående tilladelse kan citere fra.

Nævnet skriver i forbindelse med Årsberetning for 2011 at: ”Mange Facebook-brugere har imidlertid et så stort antal ”venner” og ”venners venner” tilknyttet – herunder også personer, som profilindehaveren ikke har noget personligt kendskab til – at dette i realiteten gør oplysningerne på lukkede profiler offentligt tilgængelige. Det gælder eksempelvis politikere, der ønsker så megen omtale som muligt af deres politiske budskaber.

Materialet på den lukkede profil kan også spredes, hvis én eller flere af Facebook-vennerne har åbne profiler, så oplysningerne må betragtes som offentligt tilgængelige.

I disse tilfælde accepterer Folketingets ombudsmand, at myndighederne bruger informationerne i deres arbejde. Det er dog altid en konkret vurdering. Generelt kan det siges, at jo mere tilgængelig profilen (og derved materialet) er for andre, jo mere taler det i retning af en egentlig offentliggørelse. Pressenævnet vil i sit arbejde med oplysninger fra Facebook-profiler lægge sig op af den samme fortolkning.

Det er en korrekt holdning som både Ombudsmand og Pressenævn er kommet frem til. Hvis du er på Facebook eller har en hjemmeside har du som udgangspunkt sagt ja til at dine synspunkter er offentligt tilgængelige. Det er som regel derfor, vi har lavet en webside eller en profil på et socialt netværk. Fordi vi har et budskab vi gerne vil af med.

Derfor må politikere og kendisser vænne sig til, at ”deres store talerstol” for de mange venner er offentlig, og de hele tiden risikerer at stå til regnskab for deres ytringer.

Og de er selv ude om det. Hvem har 5000 rigtige venner i virkeligheden? Det er der ingen, der har. Der er altid nogen, der lytter med for at se om de kan bruge det til noget. Sådan er det også til ”rigtige” møder. Her dukker der ofte en journalist op for at se om der skulle ske noget interessant, han eller hun kunne skrive om. Ofte er der ikke særlig mange deltagere ved mødet, men journalisten er garant for at det kommer videre hvis taleren ved mødet siger noget interessant.

Jamen skal man så ikke spørge om lov til at citere fra Facebook profilen kunne man indvende. Det er vel god skik. Jo – i en ideel verden kunne det godt være sådan, men da det er frit for alle og enhver med en Facebook profil at læse med i hvad der sker på andres åbne profiler, er det omsonst.

Facebook bruges forkert

Like or not – men personer, der har valgt at have mange venner – og det er vel mere end 1000 – må være at betragte som offentlige personer, der har et formål med at have så mange venner. De gør det for at have en talerstol, og dermed beder de selv om problemer.

Offentlige personer har naturligvis krav på privatliv – også på Facebook. Det kan de sagtens få, hvis de ville.

Simon Emil Ammitzbøll har både en privat profil og en Facebook side

Min pointe er:

Facebook bruges forkert af politikere og andre offentlige personer. Det er især tre ting, de gør forkert:

  • De bruger personlige profiler i stedet for en side
  • Privatlivsindstillinger er forkert indstillet
  • De har ikke aktiveret ”abonner” funktionen på deres personlige profil

Adskil det private og det offentlige ved kun at acceptere venskab fra folk, du faktisk kender og er privat med.

Hvis du vælger at have en personligt profil skal du sørge for at du har aktiveret abonner- funktionen på din profil. Det giver øvrige interesserede, der som sådan ikke søger dit venskab, men udelukkende er interesseret i at følge dine opdateringer på FB, fordi de finder dig interessant. De kan blive abonnenter på din profil.

Skriv privat med dine venner, og der kan du faktisk godt komme med ytringer som er betragtet som afgivet i en lukket rum.

Dine ytringer til dine abonnenter er offentlige og til videres spredning. Det er som udgangspunkt derfor du skriver det.

Oversigt over de mulige indstillinger, når du laver en opdatering

Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine privatlivsindstillinger når du sender en opdatering. Her kan du meget præcist vælge, hvem der kan modtage og læse din opdatering. Din opdatering kan være offentlig, for venner, for venner undtagen bekendte, brugerdefineret eller helt ned til at det kun er en selv, der kan læse opdateringen.

Lav en Facebook side

Hvis du helt vil adskille dit private fra dit professionelle liv skal du have en Facebook side i stedet. Her kan du ikke blive venner med siden, men du kan ”synes godt om” siden, og derved følge med i hvad der bliver skrevet og debatteret.

Alt er offentlig på en Facebook side, men du kan som administrator af siden fjerne indlæg.

Privatlivsindstillinger er også vigtige at få styr på. Det kan gøres i grundindstillingerne, men også for hver enkelt opdatering, du laver på nettet.

Anbefalingen herfra er, at politikere, musikere, sportsfolk og ganske enkelt alle der er kendte, og derfor interessante for offentligheden at følge på Facebook, gør deres private FB-profil privat kun med ”rigtige” venner og en abonnent funktion til de offentlige udmeldinger og bedst af alt: Etablere en Facebook side som deres store offentlige talerstol.

Dermed er der ikke så meget at være i tvivl om. Vi ved, hvad der er offentligt, og vi styrer selv, hvad der er privat.

 

Kommenter artiklen