Utroværdige journalister…?

Tv-journalister på arbejde. Foto: Søren Knudsen

Journalister er og bliver utroværdige. Det er verdens ældste fordom, og uanset at det langt hen ad vejen er en skrøne, holder befolkningens oplevelse af journalisterne som stærkt utroværdige ved. Senest har Radius Kommunikation undersøgt danskernes holdning til forskellige faggruppers troværdighed. Undersøgelsen kan læses her. Den placerer journalister som de tredje mindst troværdige i landet kun overgået af politikere og politikernes spindoktorer.

Spindoktorerne er strøget direkte ind som den faggruppe danskerne har mindst fidus til, når det handler om troværdighed. Året før var de slet ikke på listen, hvor det istedet var ejendomsmæglerne, der havde ondt i troværdigheden. Eneste konstant i de seneste års undersøgelse af troværdighed og mangel på samme er at læger og sygeplejersker topper og journalister og politikere ligger i bund, som de mest utroværdige.

Nu er spørgsmålet hvor troværdig selve underøgelsen er. Hvorfor er spindoktorer pludseligt spurtet ind på listen over de mest utroværdige? Svaret er meget nærliggende, at de adspurgte i undersøgelsen har et billede af spindoktorernes arbejde fra tv-serien Borgen. Her møder vi spindoktorer, der i karikeret og dramatiseret facon giver os et forvrænget billede af hvordan en “særlig rådgiver” arbejder for en minister. Det har chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Berlingske Media skrevet om i dette indlæg.

Derfor kan vi ikke bruge spindoktorernes sidsteplads til noget. Her lykkedes det for undersøgelsen selv at blive utroværdig.

Det kan vi til gengæld med journalisterne og politikernes fortsatte manglende utroværdighed. Hvorfor bliver den ved, og hvorfor kan den ikke sådan uden videre flyttes.

Måske ligger svaret først og fremmest hos journalisterne selv. Selvopfattelsen har aldrig fejlet noget, og har været med til at skabe et billede af arrogance og selvfuldkommenhed. Tag for eksempel  når en kilde klager over fejl i en artikel. Uanset hvor meget danske medier anstrenger sig sker der fejl – de fleste er små og i den store sammenhæng ubetydelige. Men der sker også større fejl, der som udgangspunkt kræver en rettelse.

Her er – sådan sat på spidsen – journalister meget lidt tilbøjelige til at give klageren ret og rette fejlen. Jeg har ofte haft den oplevelse, at noget af det værste der kan overgå en”rigtig” journalist er at sige undskyld. I stedet prøver man af alskens midler at undgå at rette fejlen og under alle omstændigheder at sige undskyld.

Men befolkningens oplevelse af journalister som utroværdige handler i bund og grund om at de synes journalisterne fremstiller vores land og nærområde al for negativt og kritisk. Det er selve grundsjælen i journalistikken – konfliktjournalistikken og “fejlfindings” journalistikken, borgerne finder utroværdigt. Fordi det billede nyhedsmedierne giver ikke svarer med den oplevelse vi selv har af vores land, lokalområde og egen situation.

Den evige fokus på alt der ikke fungerer og at det er konflikten, der er det bærende element i nyhedsjournalistikken – køber borgerne ikke. De er trætte af det – og derfor synes de journalisterne er utroværdige. Borgerne vil gerne have konstruktive nyheder med kant – men ikke negativ kant, men en konstruktiv og kritisk kant. De er trætte af hver dag at få “tre gode grunde til at hænge sig i garagen”, når de åbner for nyhedsudsendelser på tv og radio, tjekker nettet og læser avisen.

Journalisterne og dermed i realiteten landets mediehuse – privatejede som offentligt ejede – bliver nødt til at revidere den måde, de ser sig selv på i relation til borgerne. Vi ved som mediefolk godt hvorfor vi er til, og hvor vigtige vi er som en del af den demokratiske samfundsmodel. Men det ved borgerne ikke nok om, fordi vi er elendige til at forklare vores “license to operate” overfor borgerne.

Når først vi bliver bedre til at forklare hvad vi gør, hvorfor vi gør det og ikke mindst diskuterer dette i tæt samspil med borgerne – vil bundplaceringen som hamrende utroværdige blive ændret til det bedre.

Men der er lang vej – og vi skal som journalister starte med at købe et spejl, vi kan se os selv i.

Kommenter artiklen