Andre folks “lorteunger”

Efterårsferien er også familietid – den uge om året, hvor der ekstraordinært er fokus på voksen-barn samvær. Det er i denne uge, at alle forældre bliver sat på noget af en hård prøve ud i øvelsen “at opdrage børn” og evnen at kunne styre sit eget temperament.

Lad os starte med at slå fast, at det er altid andre folks “lorteunger”, den er gal med. Ens egne børn er velopdragne, opfører sig pænt og gør altid hvad forældrene beder dem om. Sådan da…..

Vi har lige været et par dage i Legoland sammen med resten af Danmarks børnefamilier for at nyde efterårsferien sammen med vores 2 børn. To dage med fokus på at have det sjovt og være sammen uden at vi hele tiden skal nå noget. Vi havde det også sjovt, men oplevede også det fænomen, som alle børnefamilier oplever – at unger bliver til “lorteunger”. Altså ikke vores egne børn, der opførte sig som de rene dydsmønstre. Men de andres børn. Alle de skrigende og umulige unger, der gør samværet med ens egne børn til noget af en prøvelse.

Det er jo de andre lorteungers skyld, at ens egne børn også begynder at opføre sig dårligt. Så meget for hyggen i efterårsferien. Nu begynder kampen mod anarkiet og de autonome ungers vanartede opførsel for alvor. Det er først de andres børn, man lægger mærke til. Alle unoderne hos både børn og forældre. I stigende grad ser vi forældre få dybere og dybere rynker i panden, og stemmen bliver hævet og mere skinger. Ungerne er ligeglade, fordi de ved, at der sker jo ikke noget. Det gør der aldrig, og derfor er forældrenes trusler om alskens ulykker uden virkning. Nutidens opdragelse er renset for konsekvens, og det har børnene fundet ud af for længst.

En trussel som denne: “Hvis du ikke holder op nu med at plage om mere Lego kommer du aldrig mere i Legoland” er jo helt og aldeles tom. For selvfølgelig gør barnet det – lige om lidt. Forældrene orker ikke at tage konflikten, og gøre alvor af truslen og pakke kufferten på Hotel Legoland og rejse hjem. De udsteder truslen, trækker vejret dybt og finder billetten frem til Legoland. Alt er godt igen indtil næste omgang skæld-ud og trusler venter.

Er børn blevet mere uopdragne og ligeglade med hvad forældrene siger? Er det noget i børnenes dna, der er sluppet fri som følge af den stigende “kemi” forurening af vores kost?

Næppe. Men der er noget galt. Det kan jo ikke passe, at børn af egen drift opfører sig dårligt, og lader hånt om selv de mest banale regler for god opførsel. Selvom forældrene oplever, at de hele tiden igen og igen opdrager på deres børn – er det som om, det ikke virker. “Har jeg ikke sagt, at du IKKE må….?” Forbud på forbud bliver udstedt eller gentaget i en uendelighed. Et gennemsnitsbarn oplever mindst et par gange i løbet af et døgn at blive skældt ud af forældrene, fordi de overtrådte et forbud udstedt af forældrene.

Nogen gange kan det ikke være anderledes, men mange gange er det unødvendigt at skælde børnene ud. Istedet for forbud kunne det være interessant at udstede tilladelser til børnene: I må gerne……sæt nogle rammer op og tal med dem om hvordan de kan udfylde de rammer uden at komme i konflikt. Vær mere konsekvent og gør hvad du siger – og sig hvad du gør. Det er ikke alting, der er til diskussion i forholdet mellem forældre og børn. Det er faktisk meget lidt, der er til diskussion. Det er jo en gang sådan, at forældrene altid har ret- uanset hvad. Børneopdragelse er ikke noget demokratisk foretagende, hvor alting er til debat.

Det er ikke børnene, der er noget galt med. De er et spejl af deres forældre og det samfund, vi lader den vokse op i. I stedet for at vi hele tiden fokuserer på “andre folks lorteunger” burde vi se indad på vores egen måde at opdrage og vejlede vores børn. Hvorfor tør vi ikke sætte konsekvens ind som et integreret element i børneopdragelsen? Hvorfor bruger vi så mange trusler – men gør aldrig alvor af dem? Hvorfor forbud i stedet for tilladelser? Hvorfor er vi mere optaget af “andre folks lorteunger” end af vores egne? Hvorfor gå ind i diskussioner med børn om noget, der faktisk ikke er til diskussion?

Det er forældrene, den er gal med. Men altså kun de andre lorteungers forældre.

Kommenter artiklen