“A defining moment”

Det første årti af det andet årtusind er overstået. Godt brugt og er som sådan ikke til mere end at mindes på godt og ondt. 2009 har ikke flere dage at byde på, og det er vist også godt. Vi trænger til et nyt år, og til at det hele starter forfra. Sådan har vi det hvert år, når vi står på tærsklen til et nyt år. Et nyt og ubrugt år er hvad vi trænger til, fordi vi har brug for det.

Et nyt år er som et blankt stykke papir. Der kan skrives et utal af historier, og vi ved på forhånd ikke, hvad de handler om. Alt er muligt, og der venter det ene eventyr efter det andet og venter. Følelsen af spænding er stærk, og den overdøver til en hver tid bekymringen over alt det, der kan gå galt.
Inden vi lægger 2009 i graven vil jeg godt begynde denne artikel med en oplevelse, der ligger et par måneder tilbage. Under et møde med en anden journalist spurgte jeg om, hvad han vidste om Lolland-Falster. Svaret var ikke opløftende, og meget deprimerende taget i betragtning af, at det var en ellers veloplyst og veluddannet journalist, der gav svaret: ”Det er noget med roer og så er der høj arbejdsløshed”.

Sådan – svaret ramte en lige i mellemgulvet som en boksers dybe stød. Er vi virkelig ikke kommet længere? Er det stadig sådan, vi bliver oplevet på den anden side af Farø-broen? Som et yderområde med mange sukkerroer og mange arbejdsløse? Åbenbart. Hvad der er endnu mere tankevækkende er, at den pågældende journalist overhovedet ikke havde overvejet at undersøge forholdene nærmere, men udelukkende lod sit indtryk basere på noget, han vist nok havde hørt for en del år siden.

Billedet af vores landsdel er (desværre) meget præget af faste og faktuelt forkerte holdninger, når det ses udefra. Vi ser selv på vores landsdel på en hel anden måde, og det er den del af den store udfordring, som venter på os i det næste årti. Hvordan vi får skabt og fortalt et korrekt billede i omverdenen af hvad Lolland og Falster er for et sted.

Larmende tog

Den skæve virkelighedsopfattelse har også gjort sig gældende op gennem det første årti fra DSBs side. Gennem alle årene er vi blevet spist af med en kollektiv trafikbetjening, som mest af alt kan beskrives som værende på niveau med et u-lands togtrafik. Forsinkelser, aflysninger og tog af en standard, som vi nu kan konstatere er på niveau med et land som Irans.

Chokolade og kildevand prøvede DSB at ”bestikke” de hårdt prøvede passagerer med, når de igen, og på trods af tidligere dårlige oplevelser, valgte at tage toget nordpå. De røde kreaturvogne fra dengang vi var børn var blevet til blå kreaturvogne, og alligevel var de aldeles rædselsfulde at køre i. Men man må lade DSB, at de har humor. Først tricket med chokolade og kildevandet og dernæst, at der i de larmende vogne med de skrigende bremser, hvor al samtale er umulig, er indrettet stillezoner.

Alt bliver bedre

Nu bliver alt bedre. Der er kommet nye skinner på store dele af Sydbanen, og DSB har lovet (i øvrigt for gud ved hvilket år i træk), at der kommer nye vogne, og at de blå Bn vogne vil blive udrangeret og solgt til Iran. Men stadig med et forbehold, at vi stadig i et vist omfang kommer til at køre i de blå Bn vogne. Et løfte er et løfte med visse modifikationer.
Fart på kommer der også. Vi fik som bekendt i 2009 endelig en politisk beslutning i både Tyskland og Danmark om en fast forbindelse mellem vores lande. Og i kølvandet på den faste forbindelse kommer en kraftig opgradering af Sydbanen med både elektrificering og dobbeltspor. Alligevel bliver der meget stille i lokalet, hvis der spørges til, om vi skal have et højhastighedstog. Njahh – ikke helt, men det kunne da være interessant, lyder svaret.

Problemet er meget stort, og det er en gammel bro mellem Falster og Masnedø. Storstrømsbroen ligger der midt på strækningen som en kæmpe stopklods, hvor toget højest må køre 80 kilometer i timen. Farvel højhastighedstog. Men mindre, at det viser sig i de kommende år, at det går op for de danske trafikpolitikere, at det er en meget dårlig ide med en veteranbro midt på en højteknologisk jernbanestrækning.

Vi fik den længe ventede beslutning om en fast forbindelse til Tyskland. Hvad enten det bliver en bro eller en tunnel, er alle overbevist om, at vi har fået en gylden chance foræret for at skabe noget stort og varigt på Lolland og Falster. 2009 har budt på en række konferencer om hvordan vi kan udnytte de muligheder, der kommer både under og efter byggeriet af den faste forbindelse. Optimismen og ”gå-på-modet” er stor, og entusiasmen ligeså. Det er nu, vi skal i gang, siger alle i kor.

Hvad skal den hedde?

Femern forbindelsen kalder vi den, men valgkampen op til kommunalvalget viste, at vi ikke er helt tilfredse med navnet på barnet. Hvorfor har forbindelsen fået et ”tysk” navn? Femern Bælt er opkaldt efter den tyske ø Fehmarn. De kommende år vil uden tvivl rejse en debat om navnet – og her kommer det første forslag: Østersø-forbindelsen.
Forbindelser har vi haft mange af i det forgangne årti. En blev afsluttet og lagt i graven. Det sidste tog er kørt fra Gedser station, og det blev en mindeværdig afslutning af en jernbane-epoke. Vel at mærke en afslutning, der gav overskrifter i den danske verdenspresse.

Få dage før sidste tur skete der en ulykke, da dagens eneste tog påkørte en bil i en jernbaneoverskæring. Ingen kom til skade, og godt for det. Men sikke et punktum for den historie.

Alliancen, der revnede

En anden forbindelse, der gik tabt var på fodbold fronten. Lolland-Falster Alliancen rykkede med glans ud af 1. division og fortsatte nedturen i 2. division, før det lykkedes holdet at stabilisere sig i midten af 2.division. Hvad der manglede af spænding og underholdning på banen fik vi som offentlighed masser af uden for banen, hvor Alliancen revnede.
En nødvendig fusion mellem B1901 og B1921 faldt på jorden, og samarbejdet om Alliancen brast. Historien vil ikke takke de involverede for den beslutning, og det næste årti kan blive noget af en fodboldmæssig ørkenvandring på Lolland-Falster, hvis der ikke sker en samling.

00´årtiet var årtiet hvor Lolland-Falster genfandt selvtilliden og fik fremgang. Antallet af nye virksomheder nærmest eksploderede op gennem årene, og arbejdsløsheden endte på et rekordlavt niveau. Aldrig havde så mange været i arbejde, og det gav et fantastisk løft til vores landsdel. Både økonomisk og mentalt. Det mentale løft har været det vigtigste, og vi tror nu på os selv.

Janteloven er sendt til hjørnespark, og ingen gider for alvor sparke den ind på banen igen.
Lolland og Guldborgsund kommuner så dagens lys efter kommunalreformen, og det gav et tiltrængt løft. Selvom det gav mange jordnære problemer med to kommuner, gav det også plads til en politisk vision. Politikerne turde tage det store perspektiv i brug, og det har sat begge kommuner på det landspolitiske kort.

Lolland er blevet klimakommune, og er efterhånden mere kendt i udlandet end i Danmark. Klimatopmødet i december var den foreløbige kulmination på en forrygende historie om den lille kommune i Danmark, der på trods af dårlige økonomiske vilkår tør og vil noget andet end bare den daglige drift.

Sidste omgang

Kommunalvalget i november var den første rigtige eksamen for begge kommuners politikere. Havde de gjort det godt nok til at blive genvalgt? Svaret var tydeligt.
På Lolland var det en sejrrig Stig Vestergaard fra Socialdemokratiet der sammen med SFs nye førstemand Torben Hansen kunne række armene i vejret efter et flot valg. Venstre fik derimod et katastrofevalg, og det var en klar regning for kommunens nye skolestruktur, der skulle betales.
Kaj Petersen – indtil valget landets længst siddende borgmester med 32 år på bagen – betalte også regningen for sidste omgang som borgmester. Et svidende nederlag og klar besked fra vælgerne. De ville have fornyelse og forandring, og på trods af et ualmindeligt flot valg for Venstres nye spidskandidat Flemming Jantzen, var det Nyt Guldborgsunds John Brædder, der løb med borgmesterkæden.

Parallel samfundet

Inden vi lægger 2009 og resten af årtiet i graven kommer vi ikke uden om en række meget voldsomme begivenheder, der ofte tager overskriften i Folketidende hvad enten det er dagbladet eller vores online nyhedsmedie folketidende.dk.
”Vi kører for stærkt og er tit fulde, når vi kører bil, vi laver for mange indbrud og slås fredag og lørdag aften i byen”.
Man kunne godt få det indtryk af at læse avisen, der hver dag er fyldt med beretninger om spritkørsel, indbrud og desværre også en gang mellem røverier og mord.

Nu er det gudskelov ikke flertallet det handler om, men det lille mindretal af borgere på Lolland-Falster, der ikke kan finde ud af at være på den rigtige side af loven. Mange af dem er til gengæld meget aktive, og lever nærmest i en slags parallel-samfund med egne regler og normer, hvor vi ikke kan nå dem.
Vi så det i fuldt omfang i Stokkemarke, da en kamphund sprang ud af et vindue og angreb en anden hund. Resten er historie, og vi ved i dag at ejeren af den lille hund resolut dræbte kamphunden for at redde sin hund. Det udløste dette års mest intense og hadske debat. Vold, chikane og hærværk blev nærmest dagligdag i Stokkemarke.

Ikke just noget kønt syn, og hele sagen må giv stof til eftertanke hos alle.

Godt nytår

Nu fejrer vi nytår og et nyt årti. Det sker med fyrværkeri og gerne med et stort brag. Lad os håbe, at det kommende årti holder os på det rigtige spor, hvor vi fokuserer på de gode muligheder, vi har fået for selv at definere vores fremtid.

USA’s præsident Barack Obama bruger ofte et udtryk, når han taler om USA’s fremtid: ”A defining moment”. Der findes ikke et godt og dækkende dansk udtryk for dette, men det siger det hele.
Det tætteste vi kommer på en oversættelse er ”afgørende øjeblik”.

2010 bliver Lolland-Falsters ”defining moment”. Vi har masser af muligheder for at sætte den rigtige kurs, og lad os arbejde sammen om det i det næste årti.

Godt nytår.

Kommenter artiklen